´JANUMSAGEN´
Af Bjarne Mørup Olsen
Sagen blev rejst i 2002 af marinespecialist J.P. Janum, som er repræsentant for SK i Mette Miljø (MEMI).
Sagen er blevet sendt rundt mellem forskellige myndigheder i årevis inden J. P. Janum og SK rejste sagen ved FPT.
Sagen er desuden et eksempel på, hvad der sker, når myndigheder ser stort på kravet om, at skulle kunne dokumentere den tjeneste, der er gennemført. Det var heller ikke problemfrit at få en afgørelse i FPT, men en henvendelse på højeste sted medførte, at et forlig blev aftalt, og pengene nu er på vej til det berørte personel.
I forbindelse med partshøring i sagen den 25. februar 2008 er det kommet frem, at besætningen på søsterskibet MARIE MILJØ i sin tid er blevet reguleret for perioden 1996 - 2001. FPT og MSPC J. P. Janum, i samråd med Søværnets Konstabelforening, blev i forbindelse med partshøringen enig om, at se bort fra 5 års forældelsesfrist, som en anden fagforening i øvrigt havde accepteret.
Sagen sluttede med udbetaling til MEMI besætning dækkende samme periode. Forliget betyder, at tre officerer, to mellemledere og otte konstabler skal dele ca. 550.000 kr. i tillæg og morarenter.
Vi tillader os at lette på hatten, for den indsats J. P. Janum har udført.
Vi håber også, at hans kollegaer vil påskønne indsatsen.
